Valnæsvej

Svanesøen

For 20 år siden brød økosystemet i søen sammen. Efter forlydender var det en bagermester der dagligt hældte overskudsbrøddet ud til ænderne i søen. De kom hurtigt til at tælle flere hunderede individer, der lå og ventede på brødets komme. Tanken har været god nok. Det var dengang der var kolde vintre. Men det gik ud over balancen i søen.

Herlev Kommune har flere omgange sat initiativer i gang for at bedre vandkvaliteten. der skulle efter sigende være et stykke vej endnu.

Ynglefugle: Blishøne, rørhøne, vandrikse (?), gråand og grågås – muligvis knopsvane.

 

Snogemosen

Det er et større område med fugtig bund, der er vokset til. Som navnet antyder, skulle snogen yngle i området og være ganske talrig.

 

Engsø ved Valnæsvej

 

 

Regnsvandsbassin hjørnet af Valnæsvej og Gammelgårdsvej

 

Østre Værebro Åsø

Søen ligger i et villaområde bortset fra sydbredden, hvor det omgivende terræn er græsarealer og ligger i Herlev Kommune. Der vokser en del træer og buske, især forskellige arter af pil, langs søbredden. Strækningsvis findes et smalt bælte af rørsump langs bredden afbrudt af træer. Tibberup Å løber gennem
den sydlige del af søen, der således har en ret hurtig vandudskiftning.
Undervandsvegetationen bestod af tornfrøet hornblad, tornløs hornblad, butbladet vandaks, kors-andemad, vandpest, enkelt pindsvineknop, almindelig kildemos og undervandsblade af gul åkande. Flydebladsvegetationen var domineret af bevoksninger af gul åkande. Desuden var der en spredt forekomst af frøbid, liden andemad og stor andemad. Rørsumpvegetationen var domineret af tagrør og høj sødgræs. Desuden fandtes spredte bevoksninger af næb-star, stiv star, kær-star, top-star, dyndpadderok,
gul iris, lådden dueurt, vand-skræppe, dusk-fredløs, almindelig fredløs, vand-mynte, sværtevæld, eng-forglemmigej og kær-snerre. Langs sydbredden fandtes lidt pilekrat.
Smådyrsliv med en del arter af krebsdyr, vandtæger, døgnfluer, guldsmede, vandnymfer, snegle og muslinger. Antalsmæssigt var vandbænkebider, vandtæger og dansemyg dominerende. Af ualmindelige
arter registreredes vandtægen vandrøver, dværgrygsvømmer, sort hedelibel og stor posthornssnegl.
Af ynglende padder registreredes følgende 4 arter: skrubtudse, butsnudet frø,
grøn frø og lille vandsalamander, hvoraf kun den sidstnævnte var almindelig.
Af krybdyr observeredes en enkelt snog i juni.
Af vandtilknyttede fugle ynglede gråand (2 par), blishøne (1 par), grønbenet
rørhøne (1 par), rørsanger (4 par) og rørspurv (1 par).
Af fisk observeredes skalle, aborre, gedde og karpe.

 

Højlund Sø

Søen ligger i et fladt terræn med villahaver. Der er bevoksninger med dun-birk og grå-pil langs en stor del af bredden samt stedvis med rød-el. Søen har enstor ø i den centrale del og tre mindre øer i den nordlige del. Alle øer er groet til med dun-birk og grå-pil, så vandområdet har et moselignende udseende.
Søen er en del af et regnvandssystem, idet der tilledes overfladevand til den nordlige del af søen via en rist, mens søen har afløb til Tibberup Å via en rist i den sydlige del af søen. Desuden tilføres søen vand fra den nærliggende Søndre Frøstjerne Sø .
Undervandsvegetationen udgjordes af tornløs hornblad og tornfrøet hornblad, men der var også en del bevoksninger af butbladet vandaks, liden vandaks og kors-andemad. Spredt fandtes vand-seglmos, almindelig kildemos (Fontina lis antipyretica), mosset flydende stjerneløv, fladfrugtet vandstjerne og kransnålalgen bugtet glanstråd (Nitella flexilis). Der fandtes en del bevoksninger af trådalger af grønalgen dusk-vandhår
og grønalgeslægten slimtråd.
Flydebladsvegetationen bestod af spredte bevoksninger af hvid åkande, svømmende vandaks, liden andemad og stor andemad. Rørsumpvegetationen var domineret af tagrør, høj sødgræs, næb-star og stiv star. Spredt fandtes bevoksninger af bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, gul iris, top-star, kær-star, dynd-padderok, almindelig rapgræs, kryb-hvene, eng-rørhvene, knæbøjet rævehale, dusk-fredløs, almindelig fredløs, bittersød natskygge, sværtevæld, eng-forglemmigej, sump-forglemmigej, lådden dueurt, vandskræppe
og bukkeblad, hvoraf den sidstnævnte er ualmindelig. Herudover fandtes en række fåtalligt forekommende sumparter. Stedvis var der krat af grå-pil og dun-birk langs bredden.
Smådyrsliv med en del arter af vandmider, igler, krebsdyr, vandtæger, biller, vårfluer, guldsmede, vandnymfer, dansemyg, snegle og muslinger. Af snegle fandtes bl.a. en del individer af stor posthornssnegl og af muslinger en del dammuslinger . Med hensyn til antal var vandbænkebider, vandtæger, dansemyg og snegle dominerende.Af ualmindelige arter registreredes sort hedelibel, lille kærguldsmed, vandtægen vandrøver og stor posthornssnegl.
Af padder ynglede følgende 6 arter: skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet
frø, grøn frø, lille vandsalamander og stor vandsalamander. Af krybdyr var snog ret almindelig.
Desuden registreredes almindeligt firben.
Af vandtilknyttede fugle ynglede gråand (3 par), blishøne (2 par), grønbenet rørhøne (1 par), rørspurv (2 par) og rørsanger (4 par). Søen har udmærkede yngleforhold for vandfugle, da disse bl.a. kan yngle på øerne, hvor de har fred for ræve og andre rovdyr.
Af fisk registreredes gedde, skalle, aborre, brasen, karudse, karpe og ål.

 

Sdr. Frøstjerne Sø

Langstrakt dam, der ligger i en villahave. Der er skyggende løvtræer langs størstedelen af dammen, der har afløb til Højlund Sø, som ligger lige ved siden af.
Undervandsvegetationen var stærkt domineret af kors-andemad og mossetflydende stjerneløv. Herudover fandtes fåtalligt tornfrøet hornblad, kær-seglmos .
Flydebladsvegetationen omfattede store sammenhængende bevoksninger af gul åkande, stor andemad og liden andemad.
Rørsumpvegetationen var domineret af tagrør. Desuden fandtes bevoksninger af bredbladet dunhammer, søkogleaks, stiv star, top-star, blære-star, skov-kogleaks, dynd-padderok, kærpadderok, lyse-siv, glanskapslet siv, gul iris, bittersød natskygge, lådden dueurt, butbladet skræppe, dusk-fredløs, almindelig fredløs, manna-sødgræs, kryb-hvene, knæbøjet rævehale og almindelig rapgræs.
Smådyrsliv med en del arter af børsteorme, igler, vandmider, krebsdyr, vandtæger, biller, snegle og muslinger. Antalsmæssigt var vandbænkebider og snegle dominerende. Af snegle fandtes en del individer af stor posthornssnegl (Planorbarius corneus). Af ualmindelige arter blev registreret vandedderkop og billen stor vandkalv.
Af padder ynglede fåtalligt 4 arter: skrubtudse, spidssnudet frø, butsnudet frø og lille vandsalamander, hvoraf spidssnudet frø er en strengt beskyttet EU-art.
Af krybdyr registreredes tre snoge.
Af vandfugle ynglede blishøne (1 par) og gråand (1 par).

 

Sdr. Kildemose

Lavvandet dam i en privat have. Dammen er omgivet af en græsplæne og enkelte skyggende pile- og birketræer. Vandet var forholdsvis klart i juni, og bunden i dammen bestod af blødt og brunt dynd, dvs. bunden var godt iltet.
Undervandsvegetationen var stærkt domineret af krans-tusindblad. Desuden var der bevoksninger af tornfrøet hornblad, tornløs hornblad, butbladet vandaks, liden vandaks og kors-andemad.
Flydebladsvegetationen dækkede ca. 40% af søens areal og omfattede udbredte bevoksninger af hvid åkande og en spredt forekomst af liden andemad.
Rørsumpvegetationen fandtes som smalle og strækningsvise bræmmer langs bredden. Bevoksningerne bestod af bredbladet dunhammer, gul iris, vej-bredskeblad,
almindelig fredløs, eng-forglemmigej, rørgræs, manna-sødgræs, høj sødgræs, stiv star, kær-star og eng-kabbeleje.
Artsrigt smådyrsliv med en del arter af børsteorme, vandmider, igler, krebsdyr, vandtæger, biller, guldsmede, vandnymfer, snegle og muslinger. Antalsmæssigt
var vandtæger og snegle dominerende. Af ualmindelige arter blev registreret vandtægerne dværgrygsvømmer og stavtæge samt sneglene øresnegl (Lymnaea auricularia) og kølskivesnegl.
Af padder ynglede fåtalligt 4 arter: skrubtudse, butsnudet frø, grøn frø og lille vandsalamander.
Desuden yngler snogen i kompostbunkerne i haven.

Lindholm Sø

Søen ligger lige uden for området, som denne hjemmeside beskæftiger sig med. Den er taget med alligevel, da det er oplagt at forlænge turen fra Valnæsvej forbi hestefoldene til søen.
Det er en todelt sø, hvor der går en bro over de to dele. Der er en grøft, der afvander mod Tibberup Å.

Der er ynglende blishøne,  rørhøne, vandrikse, gråand og grågås.

Vestre Værebro Åsø

Søen er privatejet og omgivet af villahaver bortset fra den sydlige del, der grænser op til
Tibberup Å med en skrænt. Der er tilsyneladende ingen forbindelse mellem
søen og åen. I den sydlige del af søen er der en lille ø med bevoksninger af
rød-el og birk. Der er en smal rørsump langs det meste af bredden mellem bevoksninger
af løvtræer bestående af rød-el, birk og ask samt enkelte nåletræer.
Undervandsvegetationen er moderat artsrig og består af butbladet vandaks, liden vandaks, kors-andemad,
tornfrøet hornblad, tornløs hornblad, vandrøllike og vand-seglmos. Flydebladsvegetationen består kun af liden andemad. Rørsumpvegetationen dækkede er domineret af tagrør, høj sødgræs, næb-star og
skov-kogleaks. Desuden findes en del bevoksninger af stiv star, top-star, kær-star, lyse-siv, glanslapslet siv, kær-snerre, dusk-fredløs, almindelig fredløs, sværtevæld, vand-skræppe, vand-mynte, bittersød natskygge, gul iris og eng-forglemmigej. Vandet var klart og uden trådalger.
Artsrigt smådyrsliv med en del arter af krebsdyr, døgnfluer, vandtæger, vårfluer,
guldsmede, vandnymfer, biller og snegle. Vandbænkebider og vandtæger var dominerende antalsmæssigt. Af ualmindelige arter registreredes sort hedelibel, lille kærguldsmed, vandtægen vandrøver og billen marmorvandkalv.
Af padder ynglede følgende 5 arter: skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet
frø, grøn frø og lille vandsalamander. Lille vandsalamander og grøn frø var almindelige,
mens de øvrige tre arter var mere fåtallige. Af krybdyr observeredes
to snoge omkring søen, og arten fouragerer formentlig ofte her.
Af vandfugle ynglede 1 par af gråand, som fik 6 ællinger samt 1 par af blishøne,
som fik 2 unger. Den lille ø midt i søen er et udmærket yngle- og rastested
for vandfugle. (COWI rapport Vandområder i Gladsaxe 2013).