Stadagersøen
Ynglende fugle: Blishøne, rørhøne, grågås, gråand, lejlighedsvist knopsvane, troldand og gråstrubet lappedykker. Rørsanger, rørspurv, nattergal og tornsanger er almindelige.
Mosen er forbundet med et sumpet område/kanal til Nattergalesøen.
Nattergalesøen
Yngleugle: Blishøne, rørhøne, grågås, gråand og gråstrubet lappedykker. Troldand og hvinand raster, og der er opsat kasse til Hviand. Rørsanger, rørspurv, nattergal og tornsanger er almindelige.
Mosen er forbundet med et sumpet område/kanal til Stadagersøen.
Tibberup Sø
Ynglefugle: Blishøne, rørhøne og gråand. Troldand, hvinand og knopsvane raster i søen. Rørsanger, rørspurv, nattergal og tornsanger er almindelige..
Kildesøen
Kildesøen står i hydraulisk kontakt med andre søer, da den modtager overfladevand fra grøftesystemet langs Sortsøvej og leder vandet videre via rør til Stadagersøen. Af historiske kort fra 1842-1899 ses et grøftesystem fra Træbanksøen og nordpå via den vandfyldte lavning og videre til Tibberup Sø. Der er ikke kendskab til at den hydraulisk forbindelse eksisterer i dag. De øvrige søer i området har ikke til- eller afløb.
Ynglefugle: Blishøne, rørhøne og gråand samt måske grågås. Rørsanger og tornsanger høres i området. Der er mange ænder og gæs, der raster i søen, og mere usædvanlige som bramgæs.
Vibesøen
Stort set rørdækket vandflade. En del af området er temporært dækket af vand. Vibe yngler på markerne lige ved, og har den held med at få unger ses de ved søen. Lille lappedykker har ynglet. Rørsanger, rørspurv og tornsanger høres i området.
Temporær sø nord for Træbanksøen
Denne sø står ofte under vand det meste af vinterhalvåret. Den afvandes via rør til Tibberup Sø, hvor man ofte kan se at det bobler lifligt ved sydbredden.
Der ses ofte grågæs ved søen, og om foråret er viben som regel gæst her.
Træbanksøen
Beliggende i en mark, der dyrkes. Ofte rastende fugle som blishøne (måske ynglende), gråand, troldand, hvinand og grågås.
Vandtårnssøen
Beliggende i en mark, der dyrkes. Ofte rastende fugle som blishøne (måske ynglende), gråand, troldand, hvinand og grågås.
Krebsekloen
Søen ligger lige uden for Kildegården med dyrefolde rundt omkring. Der yngler blishøne, rørhøne, gråand og grågås. Der er meget ofte forskellige andearter, der raster i søen. Det er et af de sikreste steder at se krikand. På selve Kildegården yngler tårnfalk, nogle år i begge kasser. Der er landsvalereder i bålhuset.
Holme Sø
Holme Sø er en lille, ca. 1½ meter dyb, næringsrig sø med en moderat til ringe naturtilstand. Søen figurerer på historiske kort fra 1842-1899 som sø og mose. Arealerne omkring søen har været opdyrket helt frem til tidspunktet for den første fredning af Kildegårdens jorder. Søens brinker er tidligere blevet reguleret for at gøre den mere tilgængelig. I dag er søens bredzone tilgroet med tagrør og pil, som i den vestlige og sydlige del går over i næringsrig rørsump. Der findes både rov- og fredfisk i søen, hvis vandfase er til tider fyldt med trådalger.
Holme engsø
Et temporært vandhul, som findes i krattet i områdets sydlige del, er meget tilgroet med forholdsvis stejle brinker og en dårlig naturtilstand. Den ringe biologiske og rekreativ værdi betyder, at plejen nedprioriteres til fordel for de søer i området, som har det bedre.
Sortsø
Søen ligger i områdets sydvestlige hjørne helt oppe ved Klausdalsbrovej. Det betyder, at der er en del trafikstøj, der kan påvirke dyrelivet.
Salamandersøen
Salamandersøen er en lavvandet sø og levested for stor vandsalamander. Søen figurerer på historiske kort fra 1842-1899 som lavtliggende moseområde. Fra midten af 1970-erne udviklede den sig til vådområde og senere til en sø midt i de dyrkede marker. Søen har ingen til- eller afløb og står ikke i hydraulisk kontakt med de omkringliggende søer.
Stor vandsalamander, som lever i søen, er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, som indebærer en forpligtigelse til at beskytte dens levested. Salamanderen er også et fredet dyr, hvilket betyder, at den ikke må indfanges eller slås ihjel.
Salamandersøens naturtilstand er god, jf. undersøgelser fra 2008 og 2014. Søen er omgivet af græsarealer, men sårbar overfor tilstrømmende næringsstoffer og i risiko for at tilgro med tagrør, hvis den ikke plejes. I 2005 blev søen oprenset efterfølgende, i perioden 2010- 2014, er der to gange foretaget rørskær af tagrør og dunhammer under vandoverfladen og langs brinkerne hele vejen rundt om søen i sommerperioden. (Plejeplanen).
Temporær sø i Vestfolden
Det er særligt i vinterhalvåret, at der står vand her på marken. Grågæs raster her ligesom forskellige mågearter og kragefugle.