Ture

DN-Fugletur2016B

Har man brug for en turleder i mosen, er man velkommen til at kontakte

Jens Mortensen

 

Download kort over mosen.

Læs om fugletårnet i Smørmosen

Arrangerede ture i mosen
Danmarks Naturfredningsforening i både Gladsaxe og Herlev arrangerer årligt nattergaletur i mosen. Se www.dn.dk.
DN Gladsaxe holder tur søndag d. 31. maj – Pinsedag – kl. 5.00. Mødested på Gråpilevej ved Værebrovej.
Turleder: Jens Mortensen.

 

Tårnenes dag
Den første lørdag i maj fra kl. 06.00-13.00.
Denne venskabelige kappestrid mellem fugletårne i Danmark om at se flest fuglearter på en dag, blev sat i søen i 2006. Tårnet i Smørmosen har deltaget alle år. Læs mere om Tårnenes dag i Smørmosen.

Øvrige ture

Naturcenter Kildegården har jævntligt arrangementer i mosen. Se på hjemmesiden.

Botanisk Forening arrangerer lejlighedsvist tur i forbindelse med de vilde blomsters dag  i juni.

Vigtige datoer

Lørdag d. 9. maj Tårnenes dag i Fugletårnet i Smørmosen ca. 9-13.

Søndag d. 31. maj DN arrangerer Fuglesangstur kl. 05-07.

Ordensregler for mosen

Hund i snor alle steder – undtagen i Hundeskoven i Træbanken.

 

Ture på egen hånd

Til fods.

Herlev Kommune har lavet en 3 km gåtur – også velegnet til kørestolsbrugere – hvor man kan downloade ruten til GPS-udstyr. Ruten er ikke skiltet specielt men følger de etablerede stier.
Der er ligeledes en motionsrute på 7 km – download ruten til GPS-udstyr.

Københavns Amt udarbejdede i 2003 folderen Vandretur i Smør- og_Fedtmosen. Bemærk: Kortet er ikke helt opdateret. Der er angivet forskellige punkter med særlige oplevelser. Turen er velegnet til kørestolsbrugere.

Københavns Amt udarbejdede i 2004 folderen På tur med små ben – Vandhulstur i Hjortespring. Her er gode råd til en børnetur i mosen med fiskenet, og forklaring til, hvad man kan finde i vandhullerne.

 

Gladsaxe Kommune udgav omkring 1990 en pjece med beskrivelse af Vandringer i Store Hareskov samt Smør- og Fedtmosen Her kommer man meget detaljeret rundt i landskaberne såvel natur- som kulturhistorisk.
Pjecen er en del af en serie på 8 pjecer under temaet ‘Historiske vandreture i Gladsaxe’. Se mere på Gladsaxe Byarkiv.

Løberuter.

4 km rundt i Smør- og Fedtmosen med start ved Gråpilevej (Værebro-enden). Herlevløberne har endvidere en rute på 7 km startende ved Hjortespringbadet.

På cykel.

Flere regionale cykelstier fører til og eller går gennem Smør- og Fedtmosen. Supercykelstien (95) langs Hillerød Motorvejen mellem Bellahøj og Farum passerer lige forbi mosen.
R53 går fra Kirke Værløse via Hareskovby til Smør- og Fedtmosen, hvor den følger Værebro Å/Tipperup Å en del af vejen. I den sydlige ende af Smørmosen drejer den asfalterede sti af til højre mod
R62, der fører via Kagsmosen, Damhusengen, Damhussøen til Valbyparken.

Gladsaxe Kommunes Svaleruten er en 28 km lang cykeltur gennem en stor del af kommunen. Den fører også gennem Smør- og Fedtmosen. Den er markeret med svalesymbol i asfalten, og der er tillige angivet hvor mange km man har kørt, såfremt man er startet turen ved Gladsaxe Rådhus.

Københavns Amt udarbejdede i 2002 folderen  På cykeltur i Hjortespring Øst. Her kommer man gennem Smør- og Fedtmosen med mulighed for at besøge fugletårnet, forbi Træbanken og Kildegården for at runde turen af ved Hjortespringbadet samt Golfbanen. Denne tur kan også downloades til GPS-udstyr.

 

 

Til hest.

Man kan ride på flere af stierne på Kildegårdens jorde – fx Kostien og stien langs Vestfolden og Klausdalsbrovej. Hent kort over ridestier.

Overnatning.

Du kan overnatte i shelteret i Træbanken på Gråpilevej. Kontakt Herlev Kommune for at reservere plads

kulturogfritid@herlev.dk.

Det er ikke tilladt at campere i mosen.