Mosen i 2016

SvaleungerfodresA

Tårnfalkeunger

Overraskelser ved Kildegård.

Landsvale som årligt har rede ved Klausdal er nu også registreret som ynglende ved Kildegård. Reden i shelteret rummer hele fem sultne unger.

I den nye falkekasse på vestsiden af Kildegård ses to dunede unger stikke hovederne ud af kassen. Derudover er der to udfløjne unger fra den gamle kasse på østsiden.

 

 Nikkende-hullæbe-1

Sjælden orkidéart i smørmosen

Nikkende hullæbe er en forholdsvis sjælden orkidè-art i Danmark. Den er fundet flere steder i Smørmosen i området ved fugletårnet. På trods af, at Herlev Kommune blev gjort opmærksom på voksestederne, og de var ude og mærke stederne af, blev begge planter mejet ned af slåmaskinen!

DN-Fugletur2016B

DN-Fugleturmaj16

Foto: Teddy Hansen

Morgenfuglesangstur

DN arrangerede nattergaletur i Smør- og Fedtmosen d. 29- maj med Jens Mortensen som guide. Flere fra Gladsaxefuglegruppe deltog i turen og var med til at kvalificere buddene på arter. Dagens overraskelse var en syngende korttået træløber hvor åen krydser gråpilevej.

 

 

Tårnenes dag 2016

7. maj deltog Fugletårnet i Smørmosen for 10. gang i arrangementet Tårnenes Dag, en fredsommelig kappestrid mellem fugletårne i Danmark om at se flest arter på en dag.
Det blev til 47 arter i Smørmosen, hvilket er ny rekord for tårnet. Det rakte dog kun til en næstsidsteplads blandt de deltagende 19 tårne. Se liste på Dofbasen og læs mere om Tårnenes Dag.