Johan Husmanns kort 1677


Herregården Hjortespring 1700


Pumpevandskort fra 1722


Kort 1762


Kort fra 1794


Adolph Bulls kort 1843-44


Kort 1914


Torvelodder 1917


Gladsaxelodder ca. 1980


Herlevlodder ca. 1989

 

 

Smør- og Fedtmosens historie

Tibberup Sø - kort fra 1677, ca. 1700 og 1722


Johan Husmanns kort fra 1677 viser Tibberup sø som en stor sø allerøverst. Der er afløb mod syøst via Kagså, der ender i Damhussøen.
Landsbyen Tibberup ser ud til at bestå af 4-5 gårde/huse og en mølle.

Landsbyen Tuberup/Tibberup blev nedlagt i 1672, hvor Christian V skænkede hele området til overjægermester von Hahn. Han bygger godset Hjortespring på stedet. Tibberup Sø ses øst (th.) for godset.

På kortet fra 1722 står der: ’Pompewandet har udi forrige tider kommet ved grøfter fra Tibberup Søe mens nu kommer samme ved grøfter fra Langvads Dams Søe som er Pompe Wandets Spiise-Kammer og af Emdrup Søe…’ Allerede på dette tidspunkt er vandstanden faldet så meget, at der ikke kommer vand fra Tibberup Sø mod syd. Det var blevet en mose.  Så langt tilbage som 1550 har man forsøgt at hæve vandstanden med opførelsen af en dæmning, hvor kommuneskellet er i dag.
På kortet kan man se både landsbyen Tibberup, som på dette tidspunkt er sløjfet - der er 6-7 gårde/huse, og godset Hjortespring.

Bogen København - Fra Bispetid til Borgertid, udgivet af Stadsingeniørens Direktorat 1947, har nedenstående tekst på side 250:

 Paaskriften paa Resens Vandkort fra ca. 1705, der er gengivet paa næste
Side, siger:

»POMPE VANDET Har udi forrige tider kommet ved grøfter fra Tibbe-
rup Søe mens nu kommer samme ved grøfter fra Langwads Dams Søe som
er Pompe Wandets Spiise-Kammer og af Emendrup Søe forbi Jægerhuuset
og Ladegaarden i
Peblinge Søe og Sorte Dam der udi ere Pompe Wandets
Hytte-Fade hvorfra ligger Render i mellem Schacken og Helmers Bolwerck
ved den Norder side af Wester Port igiennem Wolden ind i
Byen saa og
imellem Nørre Port og Sorte Dams Port ved Rosenborgs Bolwerck.«

Om Springvandet staar der:

»SPRING WANDET Har udi forrige Tider kommet ved Grøfter fra Huul
eller Liden Søe mens nu alleene fra Gientofte og Utterslof Søer til Emendrup
SØe, som er Spring Wandets Spiise-Kammer, hvorfra ligger Render til
Øster
og Norder Porter saa og til Rosenborgs Bolwerck imellem Øster og Nor-
der Porter.«

Naar Kortet viser Tibberup Sø - nuværende Smørmose -- med Afløb til
Kagsaa, er dette ikke rigtigt. Grøften ved Klausdalsbro ligger i
Kote 24,1,
Mosen i ca. 23,0, nuværende Vandspejl 22,0, og selvom Søen i
sin Tid har
ligget
højere end den nuværende Mose, tyder intet paa, at der er foretaget
noget som helst for at føre
Afløbet til Kagsaa. Selvom Mosedragenes Af-
dræning mod Vest har
medført ret betydelige Gennemgravninger, har et
betydeligt Opland været interesseret i denne Løsning.