Havehusene på tørvelodderne

Under udarbejdelse...

I forbindelse med udskiftningen efter 1770 blev Bagsværd mose og Fedmosen udstykket i lange smalle lodder, som bønderne kunne anvende til tørveskær såvel til eget brug som til salg.
For de fattige Bagsværd gårde var det et tiltrængt tilskud til økonomien, og gårdene havde alle et tørvehus.
Kongen beholdt retten over Tibberup mose frem til 1863, hvor også denne mose blev udstykket. At Herlevs del af mosen udstykkes så meget senere kan være årsag til at denne del af mosen ikke er så tilgroet som den øvrige del i Gladsaxe kommune.
Tørveskæret ophører stort set med udgangen af 1800-tallet, men genoptages sporadisk under både første og anden verdenskrig.
For at bringe tørvene ud af moserne anlagdes en del stier i området. Nogle er i dag grundlaget for det nuværende stisystem, andre ses som volde/dæmninger især i de mere ufremkommelige dele af mosen.

Sommerhusene
I 1980’erne var der en halv snes sommerhuse på gamle tørvelodder i Smørmosen, 7-8 af dem i Gladsaxe Kommune. Da tørvegravningen ophørte, blev lodderne videresolgt, og en del blev brugt som sommerhusgrunde.

I forbindelse med Herlev Kommunes udarbejdelse af strukturplan for Kildegårdens jorde, Klausdal og Smørmosen fra 1989 blev ejendomsforholdene gjort op. På det idspunkt var der stadig to private lodder tilbage i Smørmosen. Matrikel 45c, hvor en dueavler holdt til i mange år, og matrikel 45f, hvor der var sommerhus. I forbindelse med retableringen af mosen købte Herlev Kommune de to lodder.

I Gladsaxe Kommune var den tørre del af Smørmosen den, der var tættest på motorvejen, så det har været så som så med herlighedsværdien. Kunne man udelukke støjen, var der dog tale om små naturperler.
Gladsaxe Kommune havde været tidligere i gang med strukturplan. Der var væsentligt flere private tørvelodder. En del af dem var ufremkommelige moselodder, hvor nogle fulgte med fabriksgrunde i Bagsværds industrikvarter, men der var en helt lille koloni på en lille halv snes sommerhuse på gamle tørvelodder i Smørmosen.

I løbet af 1990’erne blev 4-5 af husene helårsbeboet. Dette på trods af, at der godt nok var indlagt el men ikke vand. Ejerne byggede til og brugte grundene som oplagsplads for gamle biler og anden slags skrot. Fra 1990'ene begyndte Gladsaxe Kommune at opkøbe lodderne og i 2007 købte blev det sidste lod opkøbt.