Sangere

Græshoppesanger – sjælden yngletrækfugl. Hørt syngende i Fedtmosen i korte perioder fra 2004-07.

Sivsanger – sjælden trækgæst – rastende. Som i det meste af Danmark er sivsangeren gået voldsomt tilbage i antal. Almindelig i mosen i 1970-80’erne; nu går der år imellem den høres – senest 2008.

Kærsanger* - almindelig yngletrækfugl. Tidligere tilbage i 1970-1990 meget almindelig med 15-20 ynglepar. Forsvandt næsten fra slutningen af 1990’erne til midt ind i 00’erne muligvis som følge af naturplejen i Gladsaxes del af mosen. Nu ser det ud som bestanden er vokset til ca. 10 ynglepar, der har bredt sig over store dele af de udyrkede arealer ved Kildegård og Lilleholm.

Rørsanger* - almindelig yngletrækfugl. Høres overalt hvor der er rørskov. Formodentlig 10-15 ynglepar, men der kan være uopdagede fugle i de svært tilgængelige dele af mosen.

Gulbug - sjælden yngletrækfugl. Høres lejlighedsvist få dage syngende. Er ikke registreret ynglende siden begyndelsen af 1990’erne.

Gærdesanger* - almindelig yngletrækfugl. Holder til i udkanten af mosen ved beboelse. Formodentlig 1-3 ynglepar. Sædvanligvis at høre ved stien langs H/f Smørmosen. 

Tornsanger* - almindelig yngletrækfugl. Holder til på de åbne strækninger/markerne, hvor den ofte høres syngende fra toppen af en busk. Ynglepar 10-15.

Havesanger* - almindelig yngletrækfugl. Holder til i de mere fugtige dele af mosen med tæt bevoksning. Ynglepar 8-12.

Munk* - almindelig yngletrækfugl. Ynglepar 12-15.

Skovsanger - sjælden forårsgæst. Er hørt lejlighedsvist få dage syngende i årene 2007-09.


Gransanger* - almindelig yngletrækfugl. Er den sanger, der ankommer tidligst i april. Har bredt sig ikke alene i mosen men også i de tilstødende villakvarterer. 20-25 ynglepar.




Løvsanger* - almindelig yngletrækfugl. I modsætning til gransanger er løvsangeren gået voldsomt tilbage. 2-5 ynglepar.

Fuglekonge* - fåtallig yngletrækfugl og trækgæst. Formodentlig 2-3 ynglepar i haverne ved Gråpilevej.