|
Mejser
Halemejse* - uregelmæssig yngletrækfugl, almindelig strejffugl. Nogle år ses halemejsen slet ikke i sommermånederne – andre år ses en eller to familieflokke med nyudfløjne unger, der kan være fra mosen. Halemejsen beskrives ofte som 'en bordtennisbold med styrefjer'. Den træffes i to udgaver. Den nordlige race, hvor hoved og underside er kridhvide, og den sydlige race, hvor der er en mørk stribe hen over øjet, og bugen er mørkere plettet. I vinterhalvåret træffes mejsetog med begge racer.
Sumpmejse* - ynglestandfugl. Høres året rundt ved Jernalderbyen ved Værebrovej og yngler her. Muligvis 1-2 ynglepar mere.
Sortmejse – fåtallig trækgæst. Yngler i villakvartererne rundt om mosen, og individer herfra ses lejlighedsvist fouragere i mosen.
Blåmejse* - almindelig ynglestandfugl. Ses og høres i hele mosen. 20-25 ynglepar.
Musvit* - almindelig ynglestandfugl. Ses og høres i hele mosen. 40-50 ynglepar.
Skægmejse – sjælden vintergæst.
Pungmejse – uregelmæssig yngletrækfugl. Ynglede flere steder i mosen i 1980’erne. Siden da er der observeret et par reder, men ikke konstateret sikre ynglefund.
|