Debat

25. april 2010 

Er Kagsåen og Tibberup Å rigtige åer? 

Gladsaxe Naturgruppe v. Peter Godtfredsen har gjort sig nogle tanker om de to åers mulige udspring i Tibberup Sø - nu Smør- og Fedtmosen.

Efter, at have læst Danmarks naturfrednings forenings meddelse om Kågsåen føler jeg behov for, at komme med et par bemærkninger.
 
DN http://dn.dk/Default.aspx?ID=2372&PID=3758&NewsID=1426
 
Jeg vil starte med et par postulater, der nok vil få de fleste til, at ryste på hovedet.
 
Kagsåen er en illusion, den eksisterer ikke.
Tibberup å er ikke en å
 
Med udgangspunkt i Videnskabernes selskabs kort fra 1766, vil jeg hævde flg. På kortet ses, at Tibberup mose afvander mod syd ved Klausdal.
Mosen har en udstrækning, der går ud til Ravnehus i det nuværende Lille Hareskov.
 
De to nævnte forhold indebærer, at vandstanden må have været mindst 3 til 4 meter højere end i dag alene for, at det kunne løbe over hovedvandskellet ved Klausdalsbro.
 
Derimod ser man IKKE Tibberup Å på kortet, det skyldes formentlig, at den ikke var der i 1766.
 
Kort var især før i tiden udarbejdet til militæret, og et vandløb
af denne størrelse kunne næppe forceres af kanoner forspændt stude eller heste, så hvis den var der, så var den nok også på kortet.
 
På Herlev kommunes hjemmeside, kan man vælge webkort.herlev.dk. På siden kan der vælges mellem flere historiske kort f.eks. 1842-1899. På dette kort
er der vist grøfter på markerne f.eks. ved Kildegård og på Søgårdens jorder, hvor jeg i øvrigt bor. Der er ikke antydning af vandløb eller grøft nord for Klausdalsbrovej.
Dette gælder også for senere kort.
 
Min konklusion på ovenstående er, at i perioden fra 1766 til 1842, har en eller flere fremsynede mænd og kvinder, gravet en kanal i Tibberup mose, fra det vi i dag kalder
Smørmosen til Søndersø. At vandløbet er gravet ses f.eks. af, at det stort set følger Tibberup moses sydlige afgrænsning, set på kortet fra 1766. Samt at vandløbet
slynger sig ganske lidt. I modsætning til vand i øvrigt, vælger det ikke, at flyde uden om højdedrag, men er flere steder gravet igennem disse. Projektet har sænket
vandstanden i Smørmosen med 3-4 meter, og dette har bevirket, at Kagsåen ikke længere havde noget udspring.
Kagsåen har således ikke eksisteret i 200 år som egentlig å.
 
Kagsrenden der løber fra Klausdalsbrovej mod nord til Smørmosen, er formentlig etableret ved kloakeringen af Klausdalsbrovej. Det vand, der løber i den i dag er overfladevand fra Klausdalbrovej mod vest ca. til vandtårnet i Hjortespring. Vandet indeholder formentlig alt det bedste fra vejen, så som, tungmetaller, olie, gummirester,
vejsalt og alt det andet dejlige fra vores veje. At sløjfe denne grøft, ville være det bedste, der er gjort for moserne i mange år. Det kan kun gå for langsomt.
 
Vandet der løber i Kagsrenden mod syd er tilsvarende overfladevand fra Klausdalsbrovej, dog her fra øst, dette er medvirkende årsag til de store problemer i Harrestrup å
komplekset.
 
Der er ikke noget rør mellem den nordlig og sydlige rende, al den stund, at hovedvandskellet er beliggende tæt på Klausdalsbrovej, så vandet løber hver sin vej.
Bundkoten for renden er i starten 24,75m, mosen ligger i 22,00m, så det er noget af en terrænregulering, der skal til for, at få vandet i mosen til Kagsrende.
 
Jeg mener i øvrigt, det er en rigtig dårlig idé, der er ikke nok vand i mosen til, at holde Tibberup rende flydende sommeren over, skulle man så hælde halvdelen i Kagsåen?
 
No way!
 
Jeg er klar over, at ovenstående teori, har en stor svaghed, jeg har ikke til dato, fundet noget nedskrevet om gravningen af Tibberup rende.
 
Med venlig hilsen
 
Peter Godtfredsen